Jeg har aldrig rigtig fået fortalt her på bloggen om vores projekt anno 2014. Ham den dejlige og jeg er gået i gang med at skulle bygge vores eget hus, - eller det er lodret løgn for vi skal (kan) absolut ikke bygge et hus men det har vi fundet folk der kan.
Vi har udarbejdet plantegningen, valgt de fleste elementer og set på et utal af forskellige klinker, døre, vinduer og mursten og det eneste vi mangler nu er; en byggegrund.
Vi har fundet byggegrundens beliggenhed, men den kommer først til salg i løbet af sommeren 2014 (-og det er jo NU!).
Vi er meget meget meget meget spændte på hvornår den kommer til salg, - det kan ske anytime soon nu - og vi kan næsten ikke holde tanken ud, om at vi byder for lidt, for meget eller slet ikke får grunden..
Vi har i lidt over 2 år søgt efter et egnet, sundt hus hvor vi kunne se os selv få børn, skabe et familieliv og blive gamle.
Faktisk bød vi på et hus (parcelhus fra 70'erne) sidste sommer lige op til vores bryllup, men blev konstant overbudt af en anden familie og valgte til sidst at trække os, da det løb over vores budget.
- Heldigvis fik vi ikke dette hus og nu kan jeg slet ikke forestille mig noget andet, eller bedre, end et ny bygget hus hvor vi ikke skal bekymre os om, om væggene evt. kan væltes, om haven kan lægges om eller om vi mon nogensinde får råd til at skifte både entré, badeværelse og køkken.
For tiden krydser jeg fingre og indimellem skriver jeg også under på entreprisekontrakt, snakker om vedligeholdesfrie gavle og alt mulig andet "bawl" som aldrig førhen har interesseret mig..
Men guuud hvor er det spændende og jeg har lyst til at dele vores store projekt her på bloggen også.
Er du sød at hjælpe mig med at krydse fingre for at vi får vores drømmegrund nr. 1!
- Er du også selv ny bygger tager jeg gerne imod gode råd!