torsdag den 31. oktober 2013

Min uge #43

Vintertid, hurtigere mørkt om aftenen og de sidste dage i oktober er hvad 
ugen har budt på.
Jeg har forkælet mig selv med en ny halskæde som jeg er sikker på
vil hænge på mig til de fleste festlige outfits resten af året.
Og endnu mere forkælelse fik jeg da jeg løb en tur i fitnesscentret. 
Løber gerne ture ude i naturen, men pga det tidligere mørke 
kunne jeg ikke komme udenfor (øv øv!).
Og som du måske har læst her sparkede jeg et efterårsprojekt
"Forny dig selv" i gang og jeg glæder mig til 
at følge resultatet!
Til slut nøjes jeg med at kigge på flot gulvlampe i kobber i et
nyt butikscenter (drømme drømme, kære julemand!)

tirsdag den 29. oktober 2013

Sidst på måneden

Ups ups! Det er sidst på måneden og kontoen trænger til at blive fyldt op igen.
Med det i baghovedet og med en rygrad som en regnorm bevægede jeg mig ned i byens centrum idag, på min fridag.
Jeg var til frisør, hvilket var tiltrængt og jeg fik at vide at jeg har et meget kraftigt, sundt og meget stærkt hår. Jeg fik klippet en del cm. af og jeg er allerede glad for forandringen!
Efter det opløftende frisør-besøg gik jeg i den lokale helsebiks. Ikke en forretning jeg kommer specielt meget i (synes der er mange dyre ting), men idag skulle jeg have min hud scannet.
 - Og bum-bum! Min hud er ikke særlig sund!
Det vidste jeg egentlig godt eftersom jeg har bøvlet med den siden teenage-alderen og muligvis har glemt at tilføje lidt god faktor da jeg var yngre og uovervindelig.
Ikke desto mindre fik jeg en rigtig god behandling og en god samtale med konsulenten som scannede mig.
Jeg er selv udlært i Matas, så jeg kender til hudens opbygning, pleje, problemer osv., så det tog mig ikke mange sekunder at købe en ny natcreme (booster) og jeg spærrede øjnene op, da jeg fik 10% og måtte vælge en øjencreme uden beregning.
Jeg er nu ret så motiveret for at forny min hud, og jeg har aftalt (med mig selv) at jeg skal scannes igen til foråret for at se om der forhåbentlig er forbedringer!

- Det efterfølgende køb, i Lagkagehuset, var ikke det bedste for min hud, men jeg drog hjem fra byens centrum med en fin lakpose med gode produkter, samt en chai latte og en choko-bolle, for at trøste mig selv lidt og nyde min fridag.

mandag den 28. oktober 2013

Det man ikke vidste man manglede

Jeg er nysgerrig og måtte bare prøve dette produkt, selvom jeg ikke anede at jeg gik og manglede det. Jeg er sikker på at det er et produkt som jeg vil købe igen og igen, selvom det nok går under kategorien luksusvarer (nice to have!).
 -Poo-pourri var så imødekommende at sponsorere 2 spray til min husstand og de skal bruges mod det vi alle synes er ubehageligt, - nemlig lugt. Både den lugt fra toiletbesøg men også fra f.eks sure løbesko og jeg må indrømme at disse spray var noget jeg ikke vidste jeg manglede, men som jeg synes er nødvendige!

Forestil dig at du kan opretholde din "lyserøde" facade og ikke behøves at komme med laaange fortællinger om at der var en "stinker" ude på toilettet før du kom derind. Gå ud fra toilettet med et smil og en delikat duft af rød grapefrugt til den næste i køen, - Poo-pourri er 100% baseret på naturlige ingredienser og i en emballage som man har lyst til at have stående fremme istedet for de, i forvejen kendte, luftrenser-spray som findes i de fleste supermarkeder.
 - Man sprayer bare ned i toilettet inden brug, og så er det bare at "do your thing"!
Og hvad angår løbeskoene og deres kedelige lugt er det nemt at pifte dem lidt op ved at pumpe 3 gange ned i skoene og hvis du er på vej ud af døren kan de bruges med det samme, - smart!
Hvis du er mere nysgerrig eller gerne vil vide hvorfor lugten ikke kommer tilbage til dine løbesko kan du læse meget mere her.
- Og her til sidst skal da lyde et: føj for et stormvejr idag, - håber du er kommet godt hjem uden skader!
Produkterne er 
sponsoreret men
ord og meninger 
er mine egne.

lørdag den 26. oktober 2013

Bryllup: Min brudebuket

Min brudebuket var virkelig flot! Jeg blev helt høj og glad da jeg så den en time inden jeg skulle føres op ad gulvet.
Jeg havde fundet inspiration til sammensætning af blomsterne på Pinterest  og egentlig gik jeg lidt i baglås da jeg nogle uger inden brylluppet talte med 2-3 blomsterbutikker som fortalte at mine ønsker ikke kunne opfyldes...
What to do, når det ikke er muligt at skaffe hvid/sorte franske anemoner i september måned og det nu lige er sort/hvid tema som vi havde valgt til brylluppet!?
- Jeg valgte at sætte lidt sensommer ind i buketten ved hjælp af en hortensia og droppede det sort/hvide tema i min buket, men som "et plaster på såret" fik jeg blomsterdamen til at binde sort/hvid satinbånd rundt om alle stilkene. Win-win!
Min buket bestod af:


Hortensia
Calla
Brudeslør
Lisianthus
Roser
Nelliker

fredag den 25. oktober 2013

Min uge #42

Så fløj endnu en uge afsted med fuld styrke!
Der er forsinkelse på uge-indlægget, da jeg har haft kalenderen fuld.
I sidste weekend var jeg sælger ved loppemarked, hvor standlejen gik til et 
velgørende formål (win-win!) og om aftenen bestilte vi take-away.
På min ugentlige fridag kørte jeg til Flensborg med min søster
for at hygge, gå på café og shoppe lidt.
Og så er jeg faldet i svime over julepynten fra Ferm Living, 
- det er simpelthen flot og gennemført!
Nu er det fredag og weekend for nogen; jeg skal arbejde og forkæler
derfor mig selv med et varmt fodbad og Vild med Dans i
en Knæk Cancer udgave.

onsdag den 23. oktober 2013

Brug dine rester

Nogle dage efter jeg bloggede om at vi fik Pulled Pork fik vi rester til aftensmad.
Det var nemt at tilberede og det smagte rigtig godt, - lidt luksus var det at få pulled pork 2 gange på én uge.
Vi lavede biksemad med kartofler, spejlæg og blandet salat, mums!
Så vidt det er muligt vælger jeg at bruge vores madrester og jeg ved faktisk intet bedre end at få rester med i madpakke.
Det eneste som jeg ikke er blevet bedre til at bruge op af er frugter. Hvis vi f.eks køber 10 stk. frugt er det ikke alle vi får spist inden de ikke er friske mere. Jeg har prøvet at bruge de "slidte" frugter til kager, men det er jo ikke altid mulig eller om end særlig sundt altid at smæske sig i kage/bagværk.
 - Bruger du dine madrester?

mandag den 21. oktober 2013

Økologi

Jeg er ikke særlig øko-bevidst i min hverdag.
Men jeg kan godt blive begejstret for at produkter er økologiske (uden at man bliver ruineret) og måske vælger jeg at leve mere "øko'et" når jeg engang får børn...?
Jeg har fået tilsendt nogle produkter fra Urtekram, som er øko-mærket og pakken indeholdt:
Durumhvedemel
Sigtet speltmel
Grov kokosmel
Rørsukker
Valnødder
Bagepulver
Stødt kanel
Bagepulver
Rålakrids pulver
3 x krymmel

Jeg spærrede øjnene op da jeg så at dét krymmel som var med er lavet af juice/naturlig saft fra bl.a. granatæble, hyldebær og ananas (og er økologisk!)
Det er et godt alternativ til de sukkerkugler samt farvet kagekrymmel som jeg før har været vant til,  - og stadig er rigtig glad for at bruge.
Jeg glæder mig til at bage nogle flotte cupcakes og pynte med de knasede, farvestrålende flager af naturlige og økologiske ingredienser.
Mit bagehjerte er glad!
Jeg har allerede været i gang med at bage med nogle af ingredienser fra denne pakke og det kom der disse Æble/valnødde cupcakes ud af.
Pakken er sponsoret
men ord, billeder
og meninger er 
mine egne!

søndag den 20. oktober 2013

Menu-forslag #12

Jeg har fundet en ret (fra mit eget køkken) som ikke er så tidskrævende. Den indeholder laks og variationerne er uendelige. Hvis jeg havde en grill ville jeg klart grille et helt stykke laks med nogle ny opgravede kartofler, strøget med persille samt noget pesto og asaparges (farvel sommer!), men nu hvor jeg ingen grill ejer har jeg haft laksen i ovnen.
Dertil serveret med spinat båndpasta, tzatiki og grøntsager. Vælg selv om det f.eks skal være pasta og hvidkål, bønnespirer eller med peberfrugt, porrer m.m.

Og hvis nu det skal være nemt, sjovt og måske børnevenligt eller natmaden skal serveres efter en hyggelig venne-fest, hvad er så mere oplagt end: Hotdog!?
Jeg behøver ikke videre introduktion til denne spise, så jeg lader bare billedet tale for sig selv, og håber du kunne blive inspireret til din egen aftensmad.

lørdag den 19. oktober 2013

I skoven

En dejlig tur i skoven. Hånd i hånd med ham min mand og et pragtfuldt vejr som man blev glad af.
For nogle dage siden så skoven stadig grøn ud med masser af blade på træerne og jeg gik med åben jakke og nød solens stråler i mit ansigt.
Nu er det blevet koldere, det blæser ofte og træernes blade har fået gyldne farver. 
Der er noget magisk over efterår hvis du spørger mig: Sommeren og alle de varme oplevelser sidder stadig i kroppen, naturen viser sig fra nogle flotte farver og det er hyggeligt igen at krybe indendøre og hygge under tæppet med te eller sjovt tv. Og man værdsætter de dage hvor solen brager igennem vinduerne og man nyder den friske luft på sine kinder...
 - Hvilken årstid er magisk for dig?

torsdag den 17. oktober 2013

Min uge #41

Denne uge (torsdag - torsdag) føler jeg ikke rigtig jeg har oplevet noget, da jeg har arbejdet hele weekenden
og forsøgt at slappe af derhjemme når jeg havde fri.
Foruden arbejde i weekenden stod der fødselsdag på programmet
 da svigerinden fyldte år.
Jeg forkælede mig selv med både is samt pizza (hos min søster) og
da hverdagen begyndte igen modtog jeg en pakke 
fyldt med lækre økologiske bageprodukter
 fra Urtekram.
Nu er det næsten weekend igen uden arbejde og jeg har taget forskud på en hyggelig 
én af slagsen;
jeg har købt blomster til mig selv, været på "jeg-kigger-bare-shopping" 
i lækker interiør butik samt
på café med mine (tidligere) studieveninder.

onsdag den 16. oktober 2013

Æble-valnødde cupcakes

Nu hvor det er sæson for æbler, - og nogle store af slagsen her i Sdr.jylland - valgte jeg at bage en ny variant af cupcakes som jeg ikke har prøvet før;
Æble-valnødde cupcakes med kaneldrys 
Jeg tog dem med til mine kolleger for de skal også kende til mit glade bage-hjerte og der var komplimenter og smil retur til mig, da jeg afleverede dem til en laaang dag.
Her er opskriften hvis du har fået lyst til at glæde andre med lidt hjemmebag,  - jeg kan garantere at dit hjem kommer til at dufte skønt af (økologisk!) kanel og dermed en smule julestemning

80 gr. smør (blødt)
280 gr. sukker
240 gr. hvedemel
1 spsk. bagepulver
1/4 tsk salt
1½ tsk kanel
2 æg
2½ dl. mælk
2 æbler (jeg brugte Graasten æbler)
50 gr. valnødder

Glasur:
100 gr. salt
400-600 gr. flormelis
100 gr. flødeost (fx. Philidelphia)
Kanel til pynt
6-8 valnødder til pynt (halverede)

Ovnen sættes på 190 grader og kagerne bages i ca. 18-20 minutter.
God fornøjelse!
Ingredienserne er 
sponsoreret af 
Urtekram, men 
kreativiteten og
smagen er min egen!

tirsdag den 15. oktober 2013

Pulled Pork

Som så mange andre før os har vi, her i husstanden, nu nydt en burger med pulled pork. Jeg kan ikke prale af at have lavet det selv, - eller jo det har vi skam, men kødet har ikke været i ovnen i 12 timer osv. Det er købt færdigt og skulle kun i ovnen i cirka 3 kvarter!
Vi fik coleslaw/blandet salat, radiser, rødløg samt fetaost til og det smagte himmelsk!
 - Det var også dejligt at nyde aftensmaden med ham den savnede, for det er meget sjældent vi indtager aftensmaden sammen, da han spiser på sit arbejde og kommer hjem mellem kl. 18/19-tiden og jeg jo også arbejde til sent i hverdagene.

mandag den 14. oktober 2013

At være bagefter

Der er sket meget i min sensommer; jeg blev færdig uddannet, jeg blev gift og jeg begyndte på nyt arbejde.
Derfor er jeg kommet bagud med at blogge om nogle ting, som egentlig burde være kommet "frem i lyset" lidt før end først nu..
Disse ting er at jeg modtog en pakke fra Gitte efter jeg havde lagt en lidt kæk bemærkning på hendes blog og uden videre sendte hun mig det flotte hjemme-gjorde tæppe som nu giver varme til min nieces dukke i dukkevognen. Som en ekstra ting til mig havde Gitte givet mig lidt bagekrymmel med, så mon hun kender mig og mit glade bagehjerte?
I august måned var jeg så heldig at vinde en give-away hos Bettina, som jeg senere brugte til vores bryllup!
 Jeg vandt to foldbare papfigure i mini-størrelse og efter at have designet ham den søde og mig selv inde på Foldable me modtog jeg, med posten, de fine papfigurer som kom til at stå og pynte på vores slikbuffet til brylluppet.
 - Det var en fed præmie og sjovt at kreere sig selv i pap og om de så ligner lader jeg være op til dem som kender mig rigtig godt. Jeg vil sige at det var svært at sidde og kreere sig selv, - både fordi man nok altid er lidt selvkritisk, men også fordi jeg vel egentlig er så almindelig og der derfor ikke var så mange muligheder, som hvis jeg havde haft skæve øjne, rødt hår eller en ordentlig "Gynther" af en næse!

lørdag den 12. oktober 2013

Bryllup: Gaver

Det er næsten en umulig opgave at nedfælde sit bryllup "på skrift", og jeg er glad for at jeg har en del billeder klar til bloggen for der er så meget jeg gerne vil vise, så tror det ender i en billedspam á la "billederne fortæller det selv"-collage når jeg snart, meget snart, modtager de sidste billeder fra fotografen.
Men noget jeg kan vise frem nu (1 måned +, efter brylluppet) er alle de fine gaver, blomster og kort vi modtog. Det var virkelig overvældende at modtage fra nær og fjern samt fra Danmark og bekendte i udlandet.
Ham min mand og jeg havde på forhånd besluttet at gemme gaverne og kortene til dagen efter festen, for at vi kunne nyde vores gæster og deres positive selskab på selve dagen. Og dét må siges at være et godt valg, for vi brugte en del timer på at nyde at åbne gaverne, at kunne skrive ned hvem der gav hvad og at fordybe os i de personlige hilsner som kortene gemte på.
Der var få gaver vi valgte at bytte (efter billederne er taget) så som nogle håndklæder som vi hellere ville have i en anden farve, samt nogle små ting til køkkenet som vi byttede til noget andet køkken-grej som vi hellere ville have / fik mere gavn af.

torsdag den 10. oktober 2013

Min uge #40

Det er hverdag og jeg begynder at nyde at få nogle rutiner, som er gode 
og fungerer. Her er et indblik i min uge:
Jeg har spist pita med 2 slags fyld og jeg har smæsket mig i bl.a. Summerbird 
flødeboller på arbejdet.
Jeg er for tiden vild med indpakningen fra HAY og jeg er sikker på at jeg 
skal købe til/fra mærkerne.
Jeg har haft min første fridag (i hverdagen) og den brugte jeg på
at handle, bage pølsehorn og boller samt være en tur
i biffen med min mor hvor vi så Diana.
Og til sidst noget jeg undrer mig over: 
Er der slet ikke interesse for at stille mig et spørgsmål, komme med 
ris/ros eller bare sige noget mht. mig og min blog?
- Hvis du ikke forstår hvad jeg mener kan du læse
indlægget her hvor jeg stiller dig et spørgsmål.

Og mere undren fra min side: Kan det virkelig passe at mange ikke kommenterer 
ved hinanden mere,og ikke er aktive ved hinanden
 på de forskellige blogs i blogland?

tirsdag den 8. oktober 2013

Sku' du spørg' fra nogen?

Nu får du chancen for at spørge mig om næsten alt!
Hvad - hvorfor - hvornår - hvordan?
Er der ting jeg kan gøre bedre, er der ting du rigtig gerne vil læse mere/mindre om?
Er der forslag til hvad du gerne vil have jeg skriver om, f.eks i kraft af at jeg har en uddannelse i Matas samt arbejder med bolig og design til hverdag?
Hvorfor læser DU med her på cupcake-stylisten og hvad skal der til for at du forsat er læser her hos mig?

Jeg er af dén overbevisning at man altid kan stræbe efter at gøre sig bedre og ikke bare lade stå til og være tilfreds.
 - Misforstå mig ikke; jeg er tilfreds med min blog og mener selv jeg er kommet langt og har fundet min nogenlunde hylde. Jeg synes jeg er tro mod mig selv som person og jeg skriver om det som jeg kan lide og som falder mig ind. Jeg bruger nogle gange bloggen som en lille elektronisk dagbog og jeg deler gerne. Der er dog grænser for hvor meget jeg deler, da jeg godt kan lide at holde det virkelige ansigt (mig) lidt væk fra blog-verdenen...men måske det ændrer sig med tiden?
Fyr løs; alle kommentarer bliver læst og jeg følger gerne op på dem!

mandag den 7. oktober 2013

C-vitaminer

Nu bliver det da ikke nemmere at få en smule mere c-vitamin ind i hverdagen. En citron, en kniv, postevand og en dimsedut som jeg købte på en påskeferie i Rom for nogle år siden. Jeg fandt den i én af køkkenskufferne for nogle uger siden og tog den i brug med det samme.
 - Man skærer enderne af citronen. Både så den kan stå af sig selv (bunden), men også for at man kan skrue proppen ned i. Pres let på citronen og brug det saft som bliver presset op i proppen. Smart hvis du spørger mig!  

lørdag den 5. oktober 2013

Kobler af

Det er weekend! Jeg er brugt efter en uge på et nyt arbejde hvor der har været run på og jeg ingen rutiner har i min hverdag...
Jeg kobler af på min egen måde ved at sidde foran computeren og gøre det jeg ææælsker: At læse blogs, kommenterer ved jer andre, samt at få styr på min egen forsømte blog og samle inspiration.
Lørdagen er blevet brugt til lidt shopping og jeg er stolt af mig selv; har ikke shoppet tøj/sko/tilbehør i 3 måneder, så da der var gode procenter og tilbud at hente i de forskellige butikker i dag slog jeg til, - hårdt til!
Det blev bl.a. til en lækker jakke, 2 par bukser og 2 par sko.
Jeg har også nydt lækker mad tilberedt af ham den dejlige og når søndagen melder sig vil jeg sove længe, vaske tøj, til yoga og bare slappe af...måske også bage pølsehorn, men lad mig nu se om jeg orker.
 - Kender du også til at koble helt af og hvad gør du for at hygge om dig selv?

torsdag den 3. oktober 2013

Min uge #39

Hej, jeg er en dårlig blogger, bum! Hold nu op tiden flyver afsted og hverdagen "sejler"! Efter jeg er begyndt på nyt arbejde har jeg ikke fået nogle rutiner eller gode vaner, så derfor har jeg svært ved at få min tid til at række og jeg prioriterer at være sammen med dem jeg har kær når jeg har fri. 
 - Dog har jeg oplevet nogle skønne ting, så alt går ikk op i arbejde! I lørdags lavede ham min mand og hans bestman den dejligste middag med bl.a. bondegårds is, porchette og ovnkartofler.
Søndag bød mine forældre på lækker aftensmad lavet over grillen, og det var rart at se dem igen og ikke skulle lave aftensmad!
I min by åbnede det nye citycenter med en masse åbningstilbud og min svigerinde gav mig blomster og småkager, fordi jeg har arbejdet så meget i den forgange uge.
Jeg har hygget mig foran tv'et (med et gensyn med Morten & Peter) om aftenen samt ordnet neglene med farvet lak. 
Jeg har ikke de store planer i den kommende weekend, så dér ser jeg frem til at sørge for at lave indlæg om bl.a. vores bryllup samt en give-away som duuufter dejligt...