torsdag den 28. august 2014

Uge 34 - messe og helt oppe i skyerne

Jeg har haft en spændende uge med designmesse i hovedstaden, som jeg besøgte over 2 dage i forbindelse med mit arbejde. Foruden messen fik jeg endelig oplevet det tårnhøje Bella Sky hotel, hvor jeg overnattede og jeg var så heldig at blive forkælet med god mad hos Gorm's samt en business-lunch hos Nikolaj Kirk & Hr. Maarbjerg. Jeg elsker enkel, god mad og værdsætter når det bliver serveret for mig!
Det var min første gang på DesignTrade messen og jeg kunne købe mig fattig!
Der er ingen tvivl om at trenden med kobber lever videre langt ind i efteråret og så kommer der prikker, farver som er mere rolige end vi har været vant til, og det naturlige med træ hitter stort.
Jeg havde nogle dejlige dage i Hovedstaden og glæder mig til at formidle alle indtrykkende videre til mine kolleger.
Her til sidst vil jeg gerne "slå et slag" for den støtte man kan give til Hjerteforeningen; køb et armbånd og støt! Dette års Elsk hjertet armbånd er rigtig flotte, og jeg har selv støttet og købt ét i sort/kobber, som jeg bærer nærmest hver dag.

onsdag den 27. august 2014

Lokalområdet og lidt om vejret

Jeg mangler lige at opsummere det sidste af min sommerferie, og en samlet overskrift på ferien skal være; alletiders, allesteder!
I min 14-dages ferie, som jeg holdt sammen med ham den elskværdige, kom jeg rundt omkring på forskellige udflugter.
Vi var på toppen af Danmark og til bryllup på Nørrebro, men vi brugte også vores lokalområde. Vi bor ikke langt fra den dansk/tyske grænse og derfor udforskede vi forstaden Glücksburg, som minder om et chartersted med hoteller, restauranter og ren, pæn strand. Vi brugte også de forskellige strande, tæt på hvor vi bor (jubii for vandkants Danmark!), og det var hyggeligt at pakke køletasken med væske og vandmelon og bare sidde og slikke sol og læse magasiner (nøjagtig som jeg ville gøre, på en liggestol, på en strand under sydligere himmelstrøg).
Inden ferien begyndte var jeg lidt skeptisk over en sommerferie i Danmark, men nu ser jeg tilbage på mange gode minder og et fantastisk vejr!
 - At vejret var godt betød også at jeg kom til at opleve musik/chill-out festivallen Stella Polaris sammen med min søster, og at mit valg af tøj var nogenlunde således; top og shorts, sandaler og solbriller fra morgen til aften!

tirsdag den 26. august 2014

Kähler vinderen er...

And the stripes goes to:
Af hjertet tak fordi så mange ville være med i opløbet om at vinde den charmerende rosa mini-vase fra det populære Kähler.
Jeg er selv stor fan af Kählers håndværk, men må også erkende at jeg ikke altid kan have alting i mit hjem, - pladsen er for lille (selv til en mini vase!), når man bor i lejlighed!
Til de af jer der ikke vandt kan man købe en 3-pak minivaser, med tre forskellige farver (eller bare klassiske sorte striber) i de fleste isenkram-/designbutikker.
Og som en lille opmuntring kan jeg fortælle at jeg meget, meget snart sætter noget på højkant igen!
Denne gang kan jeg løfte sløret for at det kunne komme til at smage godt og pynte, på bordet, til enhver børnefødselsdag eller en sej tema-fest!
Splitte mine bramsejl og tryllestøv til jer, ha' en god aften!
PS: Binemor, sender du mig en mail med din adresse?! 

fredag den 22. august 2014

Uge 33 - ung med de unge

Så er hverdagen for alvor igang igen, med kaffedrikkeri om morgenen, opvask, arbejde og et vejrskift der gør at man (læs: jeg) er glad for at min ferie er brugt!
Med hverdagen begyndelse vil jeg også gøre et forsøg på at genoplive bloggens ugentlige indlæg som indeholder glimt af hvad jeg har lavet i løbet af en uge ud over at arbejde!

I den forgangne uge har jeg været på spontant besøg hos min søster. Jeg havde bagt en lækker, fyldig kage som nogle skulle ha proppet i mavsen, så det "gik ud over" min svoger, søster og ældste niece. Sidstnævnte var klar på at pynte kagen med krymmel, og kagen blev  meget flottere!
Udover at indtage kage-kalorier har jeg også mæsket mig i god hjemmelavet tapas og bobler i glasset, da jeg varmede op til en aften i udendørs selskab med bl.a. Nik & Jay samt LIGA, og legede ung med de unge. Dagen efter brugte jeg i en tilstand af roligt tempo på sofaen og et smil på læben, og fik energi igen ved at læse i magasiner og få serveret lidt sundere aftensmad af ham den overskudsagtige.

onsdag den 20. august 2014

Sommerferie 2014 - Bryllup

Hvor er det dejligt at så mange af jer har lyst til at deltage i min Kähler give-away og jeg får helt lyst til at købe alverdens blomster, når I nævner så mange flotte! Jeg glæder mig til at trække en heldig kartoffel i næste uge, og dig som ikke har deltaget endnu, - du har stadig chancen!
Og nu til det som indlægget egentlig handler om;

Min ældste kusine blev gift på en af de første dage i august og vi var inviteret med. Brudeparret blev viet på ydre Nørrebro af en ret humoristisk præst, som bad os om at #hashtagge# og knipse så mange billeder af brud og brudgom og så i øvrigt også huske på at være i nu'et.Og hvor er det sandt!
Ikke desto mindre holdt jeg hverken #-tegnende eller tårerne tilbage, så jeg tror jeg var så meget tilstede og i nu'et til dét bryllup.
Kusinen var en smuk, klassisk brud med flot stor kjole og lange fængende øjenvipper. Jeg kom helt til at savne min egen brudekjole og nu hvor jeg selv var med som gæst til dette bryllup må jeg indrømme at jeg er FAN af bryllup og festen bagefter!  - Stemningen, kærligheden i luften og 2 mennesker som er intime og kærlige uden at det kæmmer over i at være
 pinligt at overvære...
I looooove it!
Jeg lader billederne om at formidle stemningen og vil gerne høre;
 - Er du også fan af bryllupper eller synes du det er lige så kedeligt som at stoppe strømper?

mandag den 18. august 2014

Mandler med rørsukker

For nogle dage siden trængte jeg til noget sødt. Men ikke alt for syntetisk eller dyrt, så jeg
 gik i mine køkkenskabe og fandt mandler, rørsukker og honning.
Selvom det sikkert ikke er helt den rigtige årstid/sæson for brændte mandler lavede jeg alligevel
 en portion og det smagte godt. Næste gang vil jeg dog holde lidt 
igen med rørsukkeret, for tror sagtens
 at honningen i sig selv kan være med til at søde mandlerne.
Jeg har på andre blogs set at man også kan eksperimentere med mandler med honning og
 lakridspulver, eller chilipulver hvis man er modig...
Mulighederne er åbenbart mange, så lad os bar slå fast at de brændte mandler ikke kun hører
 julen og de kolde måneder til.

fredag den 15. august 2014

Ginger/lemon icetea

Hen over sommeren har jeg brygget flere liter af hjemmelavet iste, og min favorit er den med ingefær.
Jeg kan godt lide tanken om at det er hjemmelavet, så jeg ved præcis hvor meget sukker der er tilsat samt hvilke ingredienser der er i. Og så er det bare hyggeligt at lave, stille i køleskabet og så vide at man kan nyde det næste dag...
Til en liter bruger jeg:
Ingefær ( ca ½ rod uden skræl)
En håndfuld mynteblade
2 skiver citron (usprøjtet, med skal)
1½ spsk. rørsukker
1 liter kogende vand (fra elkogeren)
Isterninger
Hæld det kogende vand ned i flasken, til de ovenstående ingredienser.
Sæt låg på og lad det hele stå cirka 1 døgns tid for at trække. Si væsken i en skål næste dag, og smid ingredienserne ud (sukker er opløst). Hæld den færdige iste (væsken) på flasken igen og server med isterninger og evt lidt friske mynteblade, alt efter smag.
 - PS: det er vanedannende og nemt at lave!

tirsdag den 12. august 2014

Sommerferie 2014

Først vil jeg begynde dette indlæg med at "like" at der er så mange allerede, der har lyst til at deltage i min ny igangsatte  Kähler give-away!
Og nu til det som jeg egentlig havde på hjertet, nemlig min ferie...
- Mange synes det er trist og ærgerligt når ens ferie slutter og at man skal begynde i hverdagens cirkel igen. Bevares, jeg vil da også meget hellere ha' ferie end at gå på arbejde (tror jeg da?), men når ens ferie er slut er der jo også mange dejlige minder at huske på og at glæde sig over. Sommeren 2014 har været helt vildt lækker, for jeg ferierede i Danmark og dér skinnede solen og varmen steg til top og oversteg mine forventninger om en sommerferie i det danske land!
Min sommerferie varede i 14 dage og jeg har tilbragt stort set hver dag med ham den dejlige!
Vi har været i Aalborg en søvnig søndag eftermiddag. Vi har sovet (blandt spøgelser) på Vraa slot i Tylstrup og vi har smilet om kap med solen i smukke Skagen.
Jeg lader billederne tale for sig selv (billede boom, så er du advaret!)

søndag den 10. august 2014

Kähler give-away

Hvis det er dig som skal have fingrer i den søde vase fra Kähler kan du nu deltage i min give-away.
Jeg udlodder 1 stk. mini Omaggio vase i rosa, fra det lækre og velkendte mærke Kähler og for at deltage skal du opfylde de meget simple regler;

1. Fortæl hvilken blomst der er din yndlings, som du vil komme i vasen
2. Vær/bliv fast læser via Bloglovin (vigtigt at det er Bloglovin, ellers gælder det ikke!)
3. Skriv din e-mail adresse også, så jeg kan komme i kontakt med dig
4. Du skal have adresse i DK (Sorry, only for danish residents)

Sidste frist for at deltage er
24.august 2014.
Sæt i gang!

onsdag den 6. august 2014

Her er jeg, her er jeg...

Goddag goddag goddag (ja det er en børnsang og ikke mig som har fået solstik!)
Jeg er begyndt på arbejde igen i forgårs og det er ikke så slemt som jeg bildte mig selv ind. Måske fordi jeg har haft 2 fantastiske ferieuger, for det meste sammen med ham den solkyssede, og vi har lavet lige hvad vi har haft lyst til og spist lige hvad vi havde lyst til.
 - Og det er ikke så lidt vi har fået smidt i 'mindebogen', for vi har både været på stranden, ved slottet, på stranden igen, grillet ude, grillet hjemme samt været syd for grænsen og helt oppe i Nordjylland. Og sidst, men ikke mindst sluttede vi af med et kærlighedsbryllup på Nørrebro! Ikke vores eget bryllup for vi er godt gift og har faktisk snart Papirsbryllup (fancy navn ikk!?), men min ældste kusine blev gift og sikke hvor hun strålede! Billeder og detaljer fra dette bryllup samt billeder fra ferien kommer i nogle indlæg for sig selv snarest...
Nu må jeg jo hellere holde hvad jeg lovede inden ferien og derfor skylder jeg en give-away igang med den stribede mini-sag fra Kähler i løbet af weekenden, så hold øje med bloggen.