onsdag den 6. august 2014

Her er jeg, her er jeg...

Goddag goddag goddag (ja det er en børnsang og ikke mig som har fået solstik!)
Jeg er begyndt på arbejde igen i forgårs og det er ikke så slemt som jeg bildte mig selv ind. Måske fordi jeg har haft 2 fantastiske ferieuger, for det meste sammen med ham den solkyssede, og vi har lavet lige hvad vi har haft lyst til og spist lige hvad vi havde lyst til.
 - Og det er ikke så lidt vi har fået smidt i 'mindebogen', for vi har både været på stranden, ved slottet, på stranden igen, grillet ude, grillet hjemme samt været syd for grænsen og helt oppe i Nordjylland. Og sidst, men ikke mindst sluttede vi af med et kærlighedsbryllup på Nørrebro! Ikke vores eget bryllup for vi er godt gift og har faktisk snart Papirsbryllup (fancy navn ikk!?), men min ældste kusine blev gift og sikke hvor hun strålede! Billeder og detaljer fra dette bryllup samt billeder fra ferien kommer i nogle indlæg for sig selv snarest...
Nu må jeg jo hellere holde hvad jeg lovede inden ferien og derfor skylder jeg en give-away igang med den stribede mini-sag fra Kähler i løbet af weekenden, så hold øje med bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar