torsdag den 27. februar 2014

Uge #8

Jeg kan mærke det lige så stille, - foråret er på vej! Godt nok ikke med varme grader, så vi kan have åbne jakker og ingen handsker på cykelturen, men det kommer! Jeg er kommet mig over min forkølelse og er fyldt med energi igen. Og energien bruger jeg på at prøve på at nå mit mål for år 2014; at lære at drikke kaffe! Og hvad er bedre at hjælpe mig på vej end en kaffe a lá Starbuck!
Ydermere er jeg også ret tæt på at nå endnu et mål, da der er 14 dage til vi rejser på denne rejse!
Jeg nyder også tid med familien (hun bliver så stor, den dejlige niece!), samt har fundet det perfekte statement på en plakat, - hvis jeg havde et walk-in skab skulle plakaten helt sikkert hamres op på væggen derinde!
Jeg begyndte også på en give-away og hvis du ikke allerede har deltaget, så er du velkommen!

tirsdag den 25. februar 2014

Nyt til mig på en fridag


Jeg har fridag idag og har tænkt mig at nyde dagen udendørs så 
meget som muligt, - op til hele 12 plus grader her i Sønderjylland!
Måske jeg skulle tage en løbetur udenfor, det har 
jeg ikke gjort siden januar.
Forleden gav jeg mig selv en lille "forårsgave" i form af 2
 armbånd fra Hultquits.
Jeg er fan af de armbånd, da de kan gøres større/mindre og 
jeg har et meget smalt håndled, så det er faktisk 
sjældent at jeg kan finde nogle brugbare armbånd.
Jeg har et par stykker i forvejen, men man kan aldrig 
få for mange, vel da?
Her til sidst vil jeg gerne ytre mig om, at det er 
fedt at så mange læsere har lyst til at deltage i min
 give-away som først slutter i marts måned.
Rigtig god solskinsdag til dig!

søndag den 23. februar 2014

Kan du huske denne?

På denne solrige søndag bliver jeg en smule nostalgisk, og har, 
efter morgenmaden, 
kastet mig over dette tegneredskab fra HAY.
Jeg kan huske, da jeg var lille pige, at jeg har siddet i 
min mormors køkken på en bænk
og tegnet og prøvet forskellige mønstre, så da jeg
fandt en ny "twister" købte jeg den med hjem.
- Kan du også huske den fra din barndom?
Og husk; hvis du vil være med i lodtrækningen om forskelligt
bagepynt, så deltag her.
Rigtig god søndag. Min dag skal bestå af gåtur i skoven, 
2 x familie besøg
og kvalitetstid med ham den sjove.

fredag den 21. februar 2014

Give-away


Det er alt for længe siden jeg har
haft en give-away til jer læsere!
Denne gang er det en hjemme-sponsoreret præmie
til dig der opfylder disse regler:
1) Tilmeld dig som fast læser via Bloglovin
og husk at skrive e-mail i kommentarfeltet
2) Fortæl hvilken kage du vil bage,
hvis du vandt.
Give-awayen slutter søndag d.9.marts 2014
og vinderen får besked via e-mail.
Vinderen bliver fundet ved tilfældig lodtrækning.
(Kun personer med fast bopæl i DK kan deltage)

torsdag den 20. februar 2014

Uge #7

Sidste uge var vinterferie, - bare ikke for mig!
Min arbejdsuge var hektisk pga. mangel på kolleger og 
jeg så kun skyggen af Valentins Dag. Det er ikke en dag
 vi fejrer herhjemme (men ville nu smile af en buket blomster
i ny og næ...)
Noget vi dog fejrede var den lille pige der kom til
verden og bragte (glædes-)tårer i mine øjne!
En stille søndag besøgte vi farmoderen, som forkælede os med
teboller, flødeboller samt 2 slags kager og te.
 -Mums det var godt, men ikke godt for kroppen som snart skal i bikini.
Og det er heller ikke godt for kroppen med den forkølelse jeg
har i mig nu. Hulk hulk, jeg er så søvnig og tung i hovedet
og føler jeg lever af varm te.
Kom nu sol og varme!

tirsdag den 18. februar 2014

Barn nr. 2

I lørdags fik jeg den længe ventede sms fra en stolt fader:
Fødslen er overstået!Mor og barn har det godt! 
Sms'en kom fra min svoger, og fortalte at min søster havde født deres barn nr. 2.
Dermed er jeg blevet moster til 2 skønne, smukke piger og mine
 følelser kammede helt over ved mit første møde med den lille ny familie på fire.
Den lille nyfødte, stadig unavngiven pige
 åbnede øjnene og for første gang mødte mit blik. Søde, mørke øjne der sagte
 missede mod det dæmpede lys der var tændt over sofaen, hvor vi sad
 og lagde grundstenene til det bånd, som forhåbentlig bliver lige så stærkt
 som det er til hendes snart 3-årig storesøster.
Jeg tør slet ikke tænke på hvordan jeg kommer til at være følelsesmæssigt, 
når jeg holder mit eget barn i armene en dag. Der er noget helt, helt specielt,
 trygt og blidt over et spædbarn! Jeg er solgt!

søndag den 16. februar 2014

Menu-forslag #15

Masser af grøntsager, - jeg er fan!
Jeg er faktisk begyndt på en mission; få flere grøntsager ind i kosten, især til aftensmaden.
Jeg er en smule kræsen og kan ikke lide al slags mad og slet ikke særlig meget frugt/bær som ellers
skulle være så sundt, så sundt.
Derfor bliver det ofte til en slags wok eller ovnbagt, da jeg dermed kan snitte en masse forskellige 
grøntsager og give dem lidt smag efter behov.
Måske du kan få inspiration til næste uges madplan ved
at kigge mine indlæg med "menu-forslag" igennem, - der er 
efterhånden en del at finde på bloggen!
Rigtig god søndag!

Forårsruller med forskellige grøntsager og soya
Mørbrad m. bacon med kartofler, forskellige grøntsager og brun sauce
Og når jeg bruger grøntsager prøver jeg at gøre det efter sæson.
Her i disse retter har jeg brugt bl.a.
Svampe - gulerødder - løg - squash - broccoli - peberfrugt

fredag den 14. februar 2014

Uge #6

Det har da bare været en skøn uge, som allerede begyndte lørdag eftermiddag med en overnatning
ved en veninde, sammen med andre veninder. Vi snakkede, hentede gamle
 minder frem, lavede mad sammen og spiste til vi revnede. 
Og inden jeg kørte sydpå igen havde jeg også et gensyn med en kendt
 svensker hvor jeg bl.a. forelskede mig
i retro havestole og fandt ud af igen igen at jeg savner en have!
En fridag blev holdt på bedste vis; massage, sund frokost og 
legetid med niecen, og når hun slutter med et "Det har været en god dag 
moster!",så smelter mit hjerte uendeligt!
Ugen bød også på blad-læsning i sengen og varm vegetarisk suppe og
cupcakes til Valentins Dag på arbejdet samt syndige 
muffins fra chefen.

tirsdag den 11. februar 2014

Jeg undrer mig lidt...

Ja, jeg undrer mig lidt og det gør jeg fordi jeg for nogle dage siden postede dette indlæg, hvor jeg delte nogle tanker og endogså spurgte til om der var nogen der kendte til samme tankegang.
 - Der har været en del aktivitet mht. at læse indlægget kan jeg se, men ingen der har svaret eller givet deres tanker med...Jeg undrer mig, for er det mon kun mig som har sådanne tanker om mine medmennesker? Har mine bloglæsere travlt for tiden? Eller gider de bare ikke svare/kommentere?
Jeg er selv rigtig god til at kommentere på andres blogs (tjek selv om du ik' for nylig har haft "besøg" af mig), men jeg kommenterer også kun når jeg synes jeg har noget på hjertet og ikke kun for "promovering øjemed". Men ofte kommenterer jeg fordi jeg har lyst til at give respons på indlægget, for at gøre det hyggeligt at blogge og give noget igen.
Det er ikke fordi jeg føler mig sur eller stødt over at der ikke er nogen der kommenterer på min blog, - jo lidt, - men jeg undrer mig bare, for i min verden er der Karma eller sagt med andre positive briller; What goes around comes around.
....Og nu tør jeg næsten ikke spørge; Har du det lige så?
...Men ja, jeg skulle nok bare lige ud med "lorten", på denne ellers så smukke solskinsdag!
Og til slut skal lyde en STOR tak til de kvinder/bloggere som ofte finder vejen forbi og kommenterer, - det er sgu så hyggeligt og en del af dét at blogge. Uanset om man vil stå ved det eller ej.
Punktum. Færdig.

søndag den 9. februar 2014

Hvordan ser du ud?

Kender du dette; du ser på en tilfældig fremmed person og tjekker vedkommende ud. Det går op for dig at du synes personen ville have et flotte ansigt ved at fjerne pandehåret. Eller ved ikke at klæde sig i en for stor kjole, som får hende til at se meget lavere ud. Eller at hårfarven slet ikke passer til kuløren i ansigtet.
Det gik op for mig at jeg nogle gange, - kun nogle gange,- tænker sådan når jeg møder et menneske jeg ikke kender.
 - Tænk sig hvis man gik hen og sagde det på en pæn, positiv og konstruktiv måde, hvordan ville vedkommende reagere?
Ville hun blive sur og skælde ud? Blive ked af det og give én en lusssing? Eller ville hun omfavne én og sige "Tak for din hjælp!", ligesom når de to sprudlende engelske ladies fra Trinny & Susannah på Kanal4 hjælper folk til et bedre udseende.

På grund af ovennævnte tanker kom jeg også til at vende blikket indad. Har du selv prøvet det?
Hvordan ser folk mon på mig? - Ét er hvordan jeg selv går og har det med min krop, hvordan jeg bærer min højde (eller rettere; mangel på samme!) og hvordan jeg selv klæder mig og tror, det jeg har på min krop, klæder mig.
Ville det ikk nogle dage og i nogle situationer være sjovt at kunne høre hvad folk tænker om en? - Ikke en hel dag og ikke alles tanker; tænk hvis man kunne høre chefens tanker om én, ens mors tanker om én? - Urgh, sikke noget rod måske. Jeg kommer til at tænke på filmen What women wants med Mel Gibson hvor han pludselig har fået den evne at han kan høre hvad kvinder tænker....what a scenario!
Men hvad ville der ske ved lidt konstruktiv kritik når det gælder ens udseende? Vi spørger altid de nærmeste omkring os, så som ens mand, søster eller veninder om det nu kan passe at de bukser også sidder godt, om man nu også ser smart ud i den farve osv., men er de egentlige de helt rigtige til at svare?
 - De svarer jo måske lidt efter hvad man gerne vil høre eller de pakker svaret så godt ind, at man ikke kan tyde det og køber tøjet alligevel.
Jeg shopper oftest selv, for jeg synes jeg er nok selvkritisk og har en idé om hvad der klæder mig. Det sker ret ofte at jeg køber tøjet, men returnere det lige så hurtig igen. Jeg lider dog ingen nød, nej nej! Mit klædeskab har både det ene og det andet, men faktisk gad jeg godt nogle gange, - kun nogle gange - at have en fremmed til at kigge på mig og sige "Det' en ommer!"....Tænk hvis man havde modet......

torsdag den 6. februar 2014

Uge #5

Jeg er på jagt efter en flot bikini til vores rejse og er kommet til at se
 på mig selv og jeg trænger lige til at blive
strammet lidt op, inden 14 dage på stranden i minimalt tøj!
Derfor har vi prøvet at leve sundt, med en mættende og proteinholdig kost 
men det hele blev lige "afbrudt" af, at vi synes vi skulle
"fejre" Superbowl på rigtig amerikansk måde; chickenwings, pommes frites
og lidt mere.
Og da jeg så holdt fridag havde jeg haft migræne og synes
 at jeg skulle trøste mig med en københavner birkes og nårh ja; en chokolademælk (for de er rige på protein!).
Men jeg har været god til at få frisk luft og gåture, når jeg nu ikke har haft muligheden
for at se det indvendige af fitnesscentret i denne uge pga
meget dumme arbejdstider - øv!
Jeg har forresten også købt en lille gave til min niece, som kan blive storesøster
når som helst! Hvis hun selv må bestemme så hitter
Hello Kitty og derfor valgte jeg en hårbørste til
hende, så hun evt. kan rede mosters lange hår!

tirsdag den 4. februar 2014

Rejsen er bestilt

Bryllupsrejsen er bestilt og betalt, - det var den jeg løftede sløret for i dette indlæg! En kedelig torsdag i januar, efter en del søgning på nettet, købte vi en rejse som skal gøre det ud for vores bryllupsrejse. Det er med vilje at vi først kommer afsted nu, for inden vores bryllup i september besluttede vi os for at vi synes det var for meget at smutte en uge efter den store dag, samt at vi rigtig gerne ville have noget tilgode når det blev vinter og hverdag igen.
 - At jeg også begyndte i nyt job meget kort tid efter vores bryllup har også en betydning for hvorfor vi valgte at vente med at rejse.
Men ja, nu er det besluttet at vi tager 2 uger afsted (i marts) til Caribien! All-inclusive 4-stjernet hotel og dejlig tæt på stranden.
Vores planer for hvad vi skal lave på ferien er....absolut ingenting! Vi må se hvad vi gider at foretage os, - andet end at nyde hinanden, lidt sport, masser af kølige drinks og at sove. Jeg ser virkelig frem til ferien og jeg er gået på jagt efter en bikini. Jeg tror jeg ender med at købe den via nettet og må prøve mig frem i størrelserne, for der er ikke mange fysiske butikker som har bikinier hjemme nu.
Jeg tæller dage og glæder mig enormt meget!
Sol, strand, varme og vacation - I'm in!

lørdag den 1. februar 2014

Nyt til boligen

Jeg har været på jagt efter tilbud, - og fandt selvfølgelig nogle ting som ikke var nedsat. Men sådan er det jo nogle gange, og når nu jeg stod og manglede tingene, så købte jeg dem!
Et skærebræt fra Ferm Livning, skåret som et hus. Ham den arbejdsomme er træt af vores plastik skærebrætter, som drejer rundt på køkkenbordet når man skærer og snitter på brættet og mente derfor at et tungere træbræt var sagen. Og når det skal stå fremme må det også godt være pænt, og nu pynter det "lille hus" ved de andre brætter i køkkenet.
Jeg trængte til fornyelse på vores kontor/ekstra værelse og selvom jeg ikke synes at kobber er yt (og vi laaangt fra er færdige med kobber i boligindretningen) tror jeg nu også at messing kan få et comeback.
-  Derfor valgte jeg en potte/holder i messing fra Ferm Living, til alle blyanter, kuglepenne m.m.
Jeg har også købt plakater til mine bare vægge, men dem viser jeg i et andet indlæg. Der mangler nemlig ramme til én.