torsdag den 28. november 2013

Min uge #47

Så er det tid til at vinke farvel til november 2013.
En uge (torsdag-torsdag) er gået her på bloggen og jeg vil vise i billeder hvad jeg har bedrevet tiden med.
Min weekend gik med at arbejde, så efter vagten iførte jeg mig lidt lækkert tøj og lak på neglene. Grunden var at jeg skulle ud at spise med ham den savnede.
Vi spiste livretten, på restaurant, og selvom vi kender opskriften og kan lave den selv var det dejligt at spise ude og dermed ikke "røre" en finger.
Vi nød den flotte julebelysning i byens gader og jeg glæder mig til på fredag hvor samtlige lys, og det store juletræ bliver tændt på byens rådhusplads.
Min ugentlige fridag bestod af forkælelse; først en tur til frisøren og dernæst en times velværemassage! Og som om det ikke være rigeligt købte jeg for én gangs skyld det nye BoligLiv magasin og blev fristet af opskrifter og lækkert julepynt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar