torsdag den 18. juli 2013

Min uge #28

Min uge har været præget af stille tempo, sol og en ihærdig indsats for at indhente dét søvn vi tabte i weekenden pga. denne store fest.
Jeg har nydt min altan i solskin, jeg har nydt min smukke buket i stuen, jeg har nydt havnefronten på en sommerdag og så har jeg i dén grad nydt at tælle mine drikkepenge, som jeg har fået på mit studiejob!
Ydermere har der været lækker mad på madplanen i denne uge; Mandag gad ingen af os at lave mad, så det blev til oksekød i rød karrypasta m. kokos fra den lokale thai-restaurant! Og en aften spiste vi ude i gården og drømte os til egen have med grill og nye gulerødder.
Igår var jeg så igen igen i Tønder med min tålmodige mor, for at prøve min brudekjole med efterfølgende kage i solen, på torvet.
Skøn uge, dejligt vejr og en stille weekend i sigte. Jeg er FAN!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar