lørdag den 12. oktober 2013

Bryllup: Gaver

Det er næsten en umulig opgave at nedfælde sit bryllup "på skrift", og jeg er glad for at jeg har en del billeder klar til bloggen for der er så meget jeg gerne vil vise, så tror det ender i en billedspam á la "billederne fortæller det selv"-collage når jeg snart, meget snart, modtager de sidste billeder fra fotografen.
Men noget jeg kan vise frem nu (1 måned +, efter brylluppet) er alle de fine gaver, blomster og kort vi modtog. Det var virkelig overvældende at modtage fra nær og fjern samt fra Danmark og bekendte i udlandet.
Ham min mand og jeg havde på forhånd besluttet at gemme gaverne og kortene til dagen efter festen, for at vi kunne nyde vores gæster og deres positive selskab på selve dagen. Og dét må siges at være et godt valg, for vi brugte en del timer på at nyde at åbne gaverne, at kunne skrive ned hvem der gav hvad og at fordybe os i de personlige hilsner som kortene gemte på.
Der var få gaver vi valgte at bytte (efter billederne er taget) så som nogle håndklæder som vi hellere ville have i en anden farve, samt nogle små ting til køkkenet som vi byttede til noget andet køkken-grej som vi hellere ville have / fik mere gavn af.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med brylluppet! :D Det var noget af en høst, man kan godt blive overvældet af folks gavmildhed - sikke fine buketter!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi blev helt blæst bagover af vores kæres gavmildhed og opfindsomhed...tænk der er nogen som gider gøre det for én! ;) Jeg er meget taknemmelig, - for hele brylluppet og oplevelsen!

      Tak for din kommentar, - det er SÅ hyggeligt Anne!

      // Rikke //

      Slet