mandag den 9. april 2012

Loppefund

Regnvejr, 2.påskedag og fridag...What to do?
Begyndte dagen med en hjemmelavet brunch og varme drikke. Altid hyggeligt at samles om bordet for at snakke dagens program og evt. forventninger igennem...
Programmet blev at ham den elsklige og jeg besøgte et lokalt ismejeri. Det var ikke noget særligt at besøge og slet ikke deres loppemarked. Men det skyldes muligvis at der har været åbent hele påsken, så mon ikke der er blevet solgt godt ud? Vi har der også lige til åbningstid kl 11, og dér var grillen ikke tændt (endnu). Dog vil jeg fremhæve at mejeriets is er udmærket, - rigtig fyldig i smagen og lækker! Endte med at købe lakridspulver, som jeg vil bruge ved min egen fremstilling af is på kitchen aiden.
Næste stop på programmet blev diverse loppemarkeder i lokal området.
Jeg var på udkig efter en tallerkenrække til køkkenet og heldet var med mig!
Nu vil jeg overveje hvilken farve den skal have...tror jeg hælder mest til mintgrøn, for at bryde køkkenets hvide vægge.
Skålen, som desværre mangler låg, kunne jeg ikke stå for. Jeg måtte slippe 5 kr., så jeg er godt tilfreds. Jeg har tænkt mig at plante lidt purløg eller lign. i den, og den pynter allerede i min vindueskarm i køkkenet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar