lørdag den 21. september 2013

Mazarinkage med chokotop

Så er det weekend,  - en hyggelig én uden planer. Jeg har med vilje ikke booket kalenderen fuld af aftaler denne weekend, da jeg kender mig selv; jeg er træt efter opstart på det nye arbejde og dét jeg har brug for er; at lade op, få styr på lejligheden som er blevet forsømt hele ugen, at træne, få fyldt køleskabet op, og bare være sammen med ham den søde.
Denne kage, som indlægget faktisk handler om, er derfor heller ikke blevet bagt idag, men for nogle uger siden da nevøen skulle passes et par timer en eftermiddag.
Mazarinkagen er en klassiker, en sikker vinder og en kage der altid bliver spist op her hos mig.
En mazarinkage med mandelessens og chokolade på toppen, som er meget nem at lave og med ingredienser som alligevel oftest er i skabene.
Opskriften er:
200 gr. margarine
250 gr. sukker
2 æg
6 spsk. vand
2½ spsk. mandelessens
180 gr. mel
1 tsk. bagepulver
Krymmel: fra Dr.Oetker
Chokotop: Pålægschokolade 

Smelt margarinen og lad den afkøle
Pisk æg, sukker og margarine sammen i en skål.
Tilsæt vand og essens, pisk!
Til slut tilsættes mel og bagepulver og dejen fyldes i en bageform.
Bages ved 40-45 min. ved 170 grader.
HUSK: læg chokolade over kagen mens den stadig damper, så den smelter og dernæst kan smørres forsigtig ud. Pynt med krymmel, flag eller bær.

2 kommentarer:

  1. Beklager jeg savler men mazarinkage er bare noget af det bedste!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene! Ja det er en god, lækker kage. Måske du nu ska bage i weekenden!? ;)

      // Rikke //

      Slet