onsdag den 12. september 2012

Vis mig dine nøgler


Opfordringen er givet af Frk. Schmetterling som på sin blog viser sit nøglesæt frem og jeg vil da gerne være med i denne lille leg.
Derfor har jeg taget billeder af mit nøglebundt, som er sat fast til en snor så jeg bedre kan finde dem i tasken. Det lyserøde R er købt i Hollywood, Los Angeles sidste efterår og vækker minder når jeg ser på det.
Bogstavet med similisten (nogle er desværre væk) har jeg fået af min søster, som havde det med hjem fra en længere rejse i Asien/Australien.
Jeg vælger også at vise mine bil-nøgler frem, da jeg har dem separat fra nøglerne til cyklen, postkassen m.m.
Det ene nøgleringsvedhæng er fra en kærestetur til Rom (det forestiller Colusseum, Peters kirken og Trevi-springvandet), mens Paris-vedhænget er fra en søstertur til den smukke franske hovedstad. 
Stjernen er fordi jeg er vild med denne figur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar