tirsdag den 2. september 2014

Pico de Gallo - hjemmelavet salsa

Denne salsa opskrift som stammer fra Mexico bør du prøve at smage!
Da ham den dejlige lavede den, i vores køkken, blev jeg sendt tilbage, med minderne, til Mexico, og salsa'en er kommet for at blive på menuen herhjemme.
Det er lækkert at lave hjemmelavet salsa og mad generelt, for dermed undgår man bl.a diverse e-numre, for meget salt eller hvad der nu kan gemme sig i de færdigkøbte glas og pakker fra supermarkederne.
Hvis du mangler tilbehør til salsa'en kan du bruge salte tortillachips eller lave dine egne tortillas-trekanter.
 - Alt du skal bruge er en færdigkøbt pakke tortillas og en varm pande med rigelig olie (ikke olivenolie!). Skær  de runde tortilla-fladbrød i trekanter og steg dem på begge sider. De kan dryppe af på noget køkkenrulle, til de er kolde og dermed klar til servering.
Vi har også spist salsa'en til grillet kød og majskolber og senere vil vi også bruge det i burritos med skært okskekød og masser af salat.


Pico de Gallo opskrift: 
400 gr modne tomater (forskellige farver)
1 lille rødløg
1 grøn chili
1 bundt koriander
1-2 lime (saften)
Salt

2 kommentarer:

  1. Hold op, det ser godt ud - elsker meximad, og har også lavet salsa nogle gange. Jeg elsker den ekstra spicey og med ekstra eddike.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. mexi mad smager bare godt. vi har rejst i Mexico, og jeg forbinder ikke helt deres mad med det mexi mad vi kender (det er nærmere deres form for fast food).
      // Rikke //

      Slet