fredag den 3. august 2012

Macarons

Yes, I did it! Det er næsten lige før det er en lille sejr for mig, at have bagt de lækre og meget omtalte macarons, da jeg har læst mange indlæg og opskrifter om dem og troede selvfølgelig det ville blive svært at lave dem.
Men man skal lære så længe man lever, for første lyserøde portion var virkelig vellykket! Og i høj rus biksede jeg også lige en grøn portion sammen og gjorde nøjagtig det jeg havde gjort forinden...MEN (for der burde jo komme et men!) de grønne macaroons blev bare ikke lige så flotte, for de revnede og bulede...øv!
Jeg tillader mig dog at være høj på lykke over at jeg i første forsøg bagte nogle flotte og velsmagende små makronkager, basta!
Her deler jeg lige opskriften med jer, som jeg desværre ikke kan huske hvor er fra.


MACARONS:
3 æggehvider
2 poser mandelmel (Dr. Oetker)
50 gram sukker
200 gram flormelis


Pisk hviderne luftige og tilsæt sukker. Pisk igen til det er en stiv masse.
Bland mandelmel + flormelis sammen i en skål og vend blandingen i massen.
Slå en anelse luft ud af hviderne indtil massen igen er ensartet.
(vend evt konditorfarve i nu)
Kom massen i en sprøjtepose (gerne 10 mm tylle) og sprøjt ud i lige store "kage-klatter" på en bageplade med papir på.
Bank forsigtigt bagepladen i bordet, så luftboblerne i de små kager brister.
Lad dem evt. tørre i ca. 20 min. inden de bages i ovnen ved ca. 150 grader i  12-20 minutter.
Efter bagning bør de køle lidt, inden de tages af bagepapiret


Fyld: 
Jeg brugte Chokolade Kagemousse blandingen fra Dr. Oetker, som kan købes i de fleste supermarkeder. Blandingen skal piskes op med mælk og smager himmelsk!
Note: Kagemoussen kan også fås med jordbær- eller vanillesmag (skal prøves!!!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar