mandag den 3. december 2012

Nisser

Jeg har pyntet op til jul og eftersom det er første jul i lejligheden var det som at ha' fået nyt julepynt, fordi det ikke "behøver" stå på samme plads som de mange andre jul, men også fordi jeg ikke pyntede op til jul sidst. Grunden hertil var at ham den uundværlige og jeg boede hos mine forældre i december, da vi lige var hjemvendt fra vores længere rejse, som også er beskrevet her på bloggen.
Jeg har en del nisser/julemænd, og jeg synes de pynter og er indbegrebet af jul og hygge.
Min Kähler vase har fået følgeskab af nogle lærkegrene samt stofstjerner fra Ikea og mine hjemmelavede ler-figurer, som jeg lavede sammen med søster lagkage.
Lyshuset i hvidt er fra Netto og skaber en hyggelig atmosfære i vindueskarmen. 
Den høje nissefar på billede 3 var jeg så heldig at vinde i en give-away konkurrence for nylig og han er meget udtryksfuld i ansigtet.
- Er du også til julemænd/nisser eller er det dyr, juletræer eller andet du mest pynter med? 

2 kommentarer:

  1. Fint pynt :)

    Jeg elsker bare rød og hvidt pynt, og gerne sådan lidt finurligt og barnligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Trine.
      I december nyder jeg også de røde farver i boligindretningen, men absolut ikke resten af året...det minder mig om jul og derfor bruger jeg ikke den farve ellers.

      God mandag aften ;0)

      Slet